Et spildt liv er for Andreas Krab det værste, der kan siges om et menneske. Det siger han i en kort indledende tekst til sit mere end 60 sider lange, talestrømsagtige, selvbiografiske digt om et liv som patient indenfor og udenfor det psykiatriske sygehus' mure. Skildringen er kronologisk anlagt og fremadskridende fra de første registrerede/rekonstruerede symptomer. Andreas Krab beskriver den institutionaliserede patientbehandling, skildrer den medicinske terapi, el-chocket, den bevidst nedbrydende indvirkning på patientens personlighed og hukommelse for at gøre ham til den tilpassede, normale. Efter udskrivelse følger indlæggelse, når forsøget på at etablere den harmoniske tilværelse mislykkes. - Andreas Krab's sprog er ukunstlet, smukt talesprogs-dansk. Han skriver naturalistisk, anvender inden andre virkemidler end de korte sætningers hurtige rytme. Ingen symboler, ingen billeder. Alt i alt en beskeden lille bog, der med lidt formidling vil kunne sige mange meget