
Om dette arrangement
En poetisk fortælling om ufrivillig barnløshed og livet som forfatter
Der er nemlig masser af poesi i hverdagen, mener Mads. Det er blevet til en ærlig, humoristisk og poetisk fortælling i bogen I min hule hånd, som Mads vil fortælle om og læse op fra.
Han tager fat på alle de relationer og interaktioner, vi har med hinanden. Hvad end det er en samtale med en højskoleelev, en akavet kollega, eller en sygeplejerske, som rækker en den kop, man skal aflevere sin sædprøve i, forsøger Mads at finde det absurde og sjove i enhver situation.
”Lige meget, hvor meget vi er ramt af udfordringer eller decideret sorg, så sidder man alligevel nogle gange og griner. En gang imellem kan man føle det er ulovligt og forbudt, men det kan faktisk være forløsende og livgivende.”
Der vil være rig mulighed for at stille Mads spørgsmål til arbejdsprocessen og til de emner, som bogen behandler. Det vil desuden være muligt på aftenen at erhverve sig et signeret eksemplar af Myginds bog.
Vi byder på et glas varm solbærsaft til arrangementet.