Børnebiblioteket har fået en interaktiv legevæg

Af sola
15.08.19
Eventyrlandet er børnebibliotekets nye interaktive legevæg, som i sig selv er flot og fantasifuld med masser af spændende eventyrvæsener - her møder man prinsessen, dragen, heksen og trolden, riddere og landsbybeboere, indianere og en masse forskellige dyr. Med en tablet eller smartphone hentes en app og der åbnes op for det interaktive eventyrunivers.

Sammen med en smartphone eller tablet bliver tæppet "levende". På tæppet findes der områder, som kan scannes og herefter låses legevæggens digitale eventyr-univers op. Fortælleuniverset inspirerer børnene til selv at fortælle historier. Eventyrlandet lægger også op til motorik og bevægelse.