Emil fra Lønneberg

Emil fra Lønneberg i 60 år

Af sola
31.05.23
Hvem kender ikke Emil fra Lønneberg? Den frække lyshårede svenske dreng udkom for første gang den 23. maj 1963

Astrid Lindgrens elskede figur er kendt af børn og voksne for sine skarnsstreger og sjove løjer.

Drengen fra Småland har underholdt i en række historier, hvor han kommer i store problemer, til trods for at han altid har hjertet på rette sted. Hvem kan ikke huske historien om hovedet der sidder fast i suppeterrinen eller lillesøster Ida, der bliver hejst op i flagstangen? Og hvad med historien,  hvor Emil går på markedet i Katholt og kommer hjem med den skønne Nordsvensk brugshest Lukas.

Måske laver Emil mange skarnsstreger, men han har hjertet på rette sted og sørger blandt andet for at redde sin bedste ven, karlen Alfred, for blodforgiftning, og han inviterer alle Lønnebergs fattiglemmer til det største og lækreste julebord. Jo, som Emils mor siger, så er han en god dreng. 

Både børn og voksne elsker stadig historierne om Emil og hele Katholt, og Astrid Lindgren skulle efter sigende selv havde sagt, at af alle hendes børnebogsfigurer, holdt hun mest af Emil.

Hvad sker der egentlig med Emil, når han bliver voksen? Jo, i bogen ”Han er her endnu – Emil fra Lønneberg” er det formuleret således: ”At den dreng blev sognerådsformand, da han bliver stor, hører til livets mirakler, men sognerådsformand blev han minsandten og den fineste mand i hele Lønneberg”.

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at Emil fra Lønneberg har haft - og stadig har - stor betydning for alle os, der elsker en god historie om en sjov, vild, nysgerrig, fantasifuld, handlekraftig og kærlig dreng. 

Læs – eller genlæs – de klassiske historier om Emil, der er kommet i flere udgaver til højtlæsning og selvlæsning. Filmene om ham kan ses på Filmstriben.dk.

Og så fejrer vi på Haderslev Bibliotekerne Emil med teaterforestillingen "Emil og Træmand nr. 100" den 18. oktober 2023.

Materialer