feminisme

8. marts. Kvindernes internationale kampdag

Af antj
08.03.21
Benyt dagen til et besøg i den feministiske litteratur. Feminisme er bestemt ikke et fastlåst begreb, for i disse år nedbrydes der tabuer - og køn er til debat overalt; også i litteraturen.

Kvindelige forfattere har deres storhedstid i øjeblikket – og hurra for det! 
I virkelig mange år har vi læst om dette og hint ud fra den (ofte) mandlige forfatters perspektiv, men nye vinde blæser, og de feminine følelser og værdier er i højsædet.

Hvad skriver kvinder så om?

Det er overhovedet ikke nødvendigvis letfordøjeligt og yndigt, selvom nogen kunne tro det, snarere tværtimod. Tendensen, at ”svesken kommer på disken” - og er du med på trenden, så skal du være klar til at læse om menstruationsblod, overgangsalder, realistiske fødselsoplevelser og kvindelige kønsdele og orgasmer.
Så er det sagt!

Dy Plambecks ”Til min søster” er et glimrende eksempel på, hvordan arven efter 2. bølge feministerne, som eksempelvis romanen ”Vinterbørn” af Dea Trier Mørch, løftes ind i vores moderne nutid. 
Der er stadig søstersolidaritet, smerte og samspilstemaer, men forholdet til det maskuline køn fylder mindre, og hvad ”han” tænker og føler om kvinden bliver sekundært: Kvinder har lov til at fylde, også i litteraturen, med alt hvad det indebærer af nedbrudte tabuer og anti-korrekthed. 

Det kredser Olga Ravns prisbelønnede ”Mit arbejde” også om; væk er speltmoderen og hyldesten af den perfekte mor, og i stedet skal vi slet ikke være bange for at udstille vores utilstrækkelighed som kvinder.

Men hvordan er det nu lige med de feministiske bølger?

1870-1920

Den første bølge opstod i perioden ca. 1870-1920 og skabte skelsættende ændringer for ”det svage køn”, som fik adgang til stemmeurnerne, adgang til uddannelse og lige rettigheder i ægteskabet (”host-host”). 

1960'erne og 1770'erne

Valgretten i 1915, industrialiseringen mm. førte i 1960´erne og -70´erne til den anden bølge, hvor ”rødstrømpebevægelsen” holdt sin indtog og kæmpede for ligeløn, fri abort og et opgør med de gængse skønhedsidealer.

1990'erne

Den tredje bølge i 90´erne handlede meget om kønsidentitet og køn som en social konstruktion, altså en mere teoretisk tilgang, og vi lærte ordet queer at kende, og at der findes kvinder, mænd og så alle de mange kønsforståelser derimellem.

2010'erne til i dag

I 2010´erne og også op gennem 20´erne startede så den fjerde bølge – også kaldet ny-feminisme, radikal-feminisme, trans-feminisme osv.; kært barn har mange navne! 
Tendensen er, at køn bliver mere flydende og køn er til debat overalt – ja, det er jo umuligt ikke at nævne #metoo…

I litteraturen ses også en oprørskhed, en magtkritik, både nationalt og internationalt, hvor tabuer og kategorier nedbrydes, og det handler ikke kun om køn og seksualitet, men lige så meget om identitet, socialklasse, opløsning af patriarkatet og etnicitet.

Eksempler på dette er fx Lotte Garbers ”Løbeklubben i Saudi” og ”Kvinder uden mænd” af Shahrnush Parsipur, hvor vi kommer helt ind under huden på kvindelivet i arabiske kulturer og får udvidet vores vestlige opfattelse af, at vi ikke alene har patent på feminisme.

Bøger med en mere faglig tilgang til social kontrol, og at gøre op med blandt andet maskuline magtstrukturer, shaming og sexchikane, er ”Manifest for kvinder”, ”Hvem sagde hvad” (om hvordan mænd og kvinder bruger sproget og omtaler hinanden), ”Mænd forklarer mig ting” og ”Klubben – en undersøgelse” om skandalen i det Svenske Akademi.

To parametre, der kendetegner den fjerde bølge er også vrede og humor. Vrede over, hvor ”lidt” der egentlig er sket på de 150 år, som Dansk Kvindesamfund fejrede d. 24. februar, og humor ved at skabe lidt ironisk distance til den brogede kønsverden vi lever i, hvor alle minoriteter og tabuer graves frem. 

Det er de illustrerede bøger ”Gode kasser” af Ditte Hansen (som ”slut”) og Louise Mieritz (som ”snerpe”) med skønne tegninger af Sofie Riise Nors (også kendt som @vaginapineapple), ”Hver dag starter det forfra” af Line Jensen (om moderskabets hamsterhjul) og ”Skamløs” af Penelope Bagieu (om 15 rebelske kvinder fra verdenshistorien) rigtig gode og underholdende eksempler på.

Summa summarum er der et kor af litterære kvindelige stemmer af lytte til og blive inspireret af om det at være et kønnet menneske i en global verden, hvor både det maskuline og det feminine er til debat. Eller som Suzanne Brøgger skriver i bogen ”Om kvinder” fra 2019: ” Man kunne fx starte med at holde sig selv ud som kvinde!”

Rigtig god læselyst!

Materialer