Bibliotekerne "bobler" af demokrati

Af sola
11.10.17
Hvad er demokrati? Haderslev Bibliotekerne sætter fokus på dette spørgsmål i de kommende uger og lægger dermed op til det forestående valg til regioner og kommuner. Se også video fra Danmarks Biblioteker.

 

I uge 41 sætter Danmarks Biblioteksforening demokratiet på dagsordenen på alle landets folkebiblioteker, og Haderslev Bibliotekerne er selvfølgelig med.

På Haderslev Bibliotekerne starter vi demokratiugen med at bede børn, unge og voksne skrive  deres mening/opfattelse af demokratiet i en taleboble. Alle disse bobler kan ses og bruges til at diskutere, hvad demokrati egentlig er. På Haderslev Bibliotek hænger vi taleboblerne op i vores ungdomshjørne på 1. sal og omdøber det til demokratihjørnet. Det vil også være muligt at udfylde taleboblerne i vores afdelinger i Gram og Vojens.

Men demokratiet ”slutter” ikke, når uge 41 ender. I ugerne 43, 44, 45 og 46 vil vi tirsdage, onsdage og torsdage invitere kommende byrådskandidater til at møde vores lånere på bibliotekerne. De kan snakke med dem om valgets emner, men også om demokrati og de udsagn, som er blevet skrevet i boblerne. 

Se Danmarks Bibliotekers demokrati video: