Demokratiet

Demokratiet kalder på din idè

Af sola
23.03.21
Efter et år med coronabobler og ekkokamre er der brug for nye demokratiske initiativer, der kan skabe forbindelser mellem mennesker med forskellige meninger.

Vil du være med til at udvikle ideer til demokratiske initiativer, som kan skabe kontakt mellem mennesker med forskellige meninger?
Det kan være på arbejdspladsen, i lokalsamfundet eller et helt tredje sted, hvor I mener, vi skal tale mere sammen, selv om vi har meget forskellige meninger.

 

Haderslev Bibliotekerne inviterer derfor til Folkehøring, hvor du kan møde andre borgere, foreningsaktive, erhvervsledere, meningsdannere og politikere fra regionen.

 

Folkehøringen finder sted på Zoom torsdag den 22. april 2021 fra kl. 19-21, og her kan du kan bidrage med dine ideer.
Er du interesseret, så tilmeld dig folkehøringen her.
Tilmeldingsfrist fredag d. 9. april.


Folkehøringerne vil bestå af 50 repræsentativt udvalgte borgere. Alle ansøgere til Folkehøringen får svar og yderligere information tilsendt mandag d. 12. april.

 

Folkehøringerne afholdes af Foreningen Folkemødet i samarbejde med Haderslev Bibliotekerne , Danmarks Biblioteksforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Højskolerne og Frirummet.