romanprisen 2022

Du kan nu tilmelde dig Romanklubben - 3 romaner er nu nomineret til DR Romanprisen 2022 -

Af sola
26.09.21
DR Romanklubben er for dig, der er interesseret i ny litteratur og gerne vil diskutere den med andre. Vi læser og gennemgår seks af årets bedste, danske romaner og indstiller vores favoritter til DR Romanprisen.

Tilmeld dig Romanklubben 

Tre vidt forskellige romaner nomineret 
For et par måneder siden blev Slugt af Christina Englund og Rosarium af Charlotte Weitze nomineret til Romanprisen. Mens ’Man skulle nok have været der’ er vellykket socialrealisme fra nutidens København foregår 'Slugt' i New York i starten af 1980’erne, mens ’Rosarium’ bringer os fra 1900-tallets Polen over Danmark til nutidens USA.

’Man skulle nok have været der'  viser de store sociale og økonomiske forskelle i dagens Danmark, mens kunstnerromanen 'Slugt'  tegner et portræt af den amerikanske kunstfotograf Francesca Woodman, og slægtsromanen 'Rosarium' belyser, hvor tæt mennesket og naturen er forbundet .’Slugt’ giver os et nyt blik på kunstens altopslugende rolle og sætter Woodmans tidlige selvmord i et større perspektiv, mens ’Rosarium’ giver os en dybere forståelse for, hvordan mennesker og natur indgår i en organisk sammenhæng.

Kunstens altopslugende kraft
Francesca Woodman efterlod mere end 800 sort-hvide fotografier,’Slugt’ er en af tidens mange kunstnerromaner, og en del af den markante litterære tendens, exofiktion. Christina Englund lader Woodmans dedikerede forhold til kunsten være omdrejningspunktet, og det er der kommet en forrygende god bog ud af. Romanen viser på en fascinerende måde, hvordan Woodmans lader sig opsluge af kunsten på godt og ondt i ambitionen om at vise folk ”den anden side” af hverdagstingene, som hun citeres for på bogens sidste side.

Med det stærke fokus på de kunstneriske processer bliver det mere kunsten end barndomsglimtene, der giver spor af forklaring på Woodmans tidlige selvmord, og som læser mærker man en fascination af døden: Romanen giver indblik i Woodmans ønske om ”at gå i opløsning” eller at blive en engel som man ser på selvportrættet ’On Being An Angel’. Netop englen er et genkommende motiv i romanen, og Rilkes vers ”Frygtelig er hver engel” optræder flere gange og er med til at give os et bevægende billede af den anerkendte kunstner, der voksede op i et kunstnerhjem og havde et sammensat sind.

Eventyrlig roman om planter
'Rosarium' er en magisk og syret slægtsroman i tre dele om seks generationer. Først en mytisk fortælling fra omkring år 1900 om en bror og søster, der efterlades i en skov i Polen. Søsteren føder datteren Esther, der både har menneskelige og plantelignede egenskaber, og dette mix viser sig også i de næste generationer. Esther får tvillinger med botanikeren Johanne (født Johannes) og til sidst fletter oldebarnet Fine historierne sammen og fører dem op til nutiden - og ind i fremtiden.

Charlotte Weitze blander det magiske med det realistiske i en fortryllende historie med politiske undertoner. Hendes beskrivelse af planter, træer og andre levende væsener er både meget poetiske og sanselige.. Ens blik på planter - og rosen i særdeleshed - vil aldrig blive det samme efter læsningen af denne roman, hvor mennesker og natur griber ind i hinandens eksistens. Med ’Rosarium’ giver Weitzes naturen en endnu stærkere stemme end i hendes klimaroman Den afskyelige. Bogen er ud over at være en original fortælling et overbevisende litterært bidrag til den offentlige debat om økokrisen.

Man skulle nok have været der, tredje bind af Korsgaards forrygende trilogi, griner og græder vi med Tue, som nu er 17 år og forsøger at finde fodfæste i København. Ved at blande det realistiske og det groteske kredser bogen på en elegant måde om, hvordan Tue må hutle sig igennem tilværelsen og spinder et net af hvide løgne. Et genkommende tema i bogen er eksistentiel hjemløshed, og den rummer tydelige linjer til Sult af Knut Hamsun.

I bogens symbolske åbningsscene bliver Tue smidt på porten af sin udlejer og sætter sine få ejendele til storskrald. Da han efter en tid som boligløs avissælger med forfatterdrømme får lov at flytte ind hos en kollega, som bor med sin mor i en herskabslejlighed fuld af kunst og design, bliver det tydeligt, at han ikke har lært de kulturelle koder for at begå sig i den højere middelklasse. 

Hjemløshed og dårlige sociale vilkår
Thomas Korsgaards sprog er let og flydende, og beskriver, hvad Tue siger og gør uden at dykke ned i følelserne. Bogens sørgmodige og tragikomiske tone skrives ofte frem gennem de eminente replikker og monologer, som er svære at ryste af sig: ”Jeg kan føle mig hjemme alle steder. Det er ikke en evne. Det er en sorg.”

’Man skulle nok have været der’ er en nådesløs bog, som rummer masser af tale om for landets læseklubdeltagere, når de skal mødes og diskutere romanen. Ud over at kredse om at føle sig hjemløs i verden og i sin egen familie, er det en politisk bog, som stiller skarpt på dårlige sociale vilkår. Derudover er den et godt afsæt for en dialog om det autobiografiske, da Korsgaards bidrag er en af de mest interessante danske bud på leg med autofiktionen. Ud over triologien har 26- årige Korsgaard skrevet novellesamlingen ’Tyverier`’ og en børnebog.

Romanklubberne peger på vinderen
Vi har nu tre gode bud på DR Romanprisen 2021 og inden december nomineres de sidste tre romaner til prisen. Der er allerede en række sprængfarlige temaer at tale om i Romanlæseklubberne, som mødes om romanerne til vinter. Efter klubberne har diskuteret alle seks nominerede romaner, bliver det ikke længere en jury, der peger på vinderen ud fra et finalefelt. Fremover er det nemlig alene stemmerne fra Romanklubberne, der afgør, hvem der vinder prisen. 

I år fik Anne Lise Marstrand-Jørgensen Romanprisen for sin historiske roman Margrete 1.

 

 

Materialer