HaderslevWiki

Af antj
23.01.16
Så er HaderslevWiki.dk gået i luften.

 

Haderslev Domkirke, 2015. (Foto: Hans Jørgen Damm)

HaderslevWiki er et brugerdrevet digitalt opslagsværk, der indeholder artikler og oplysninger om Haderslev Kommune i fortiden og nutiden. Vægten ligger på de historiske beskrivelser eller på historiske vinkler på nutidige og aktuelle emner.

Emnerne, der behandles, spænder vidt og omfatter bl.a. personer, foreninger, steder, begivenheder, erhverv, kultur og fritid.
 

HaderslevWiki administreres af Historisk Arkiv for Haderslev Kommune

Siden er opbygget efter wiki-princippet for at gøre HaderslevWiki så spændende og alsidig som muligt. Det betyder at man som bruger i høj grad kan være med til at præge dets indhold, samtidig med at man får mulighed for at dele ud af den viden og de gode historier, man selv sidder inde med om Haderslev og omegn. Alle artikler, kommentarer og billeder, der tilføjes Haderslevwiki, vil løbende blive vurderet af en redaktion.
 

HaderslevWiki vil også gerne have DIT bidrag. Har du en god historie at fortælle? En begivenhed? Hvad med din forening, din skole, din butik, din vej eller dit hus? Er der en artikel, du mener burde være med på HaderslevWiki? Så er du den oplagte skribent. Skriv den, påbegynd den eller Book en arkivar ved Historisk Arkiv, som står klar til at hjælpe dig igang.