Nyt printersystem på dit bibliotek

Af sola
30.05.16
Det nye printsystem som nu indføres på Haderslev Bibliotekerne giver dig som noget nyt muligheden for at printe hjemmefra og efterfølgende hente dine print på biblioteket, når det passer dig.
Den 11. maj 2016 tages et nyt print, scan- og kopisystem i brug på Haderslev Bibliotekerne - i første omgang i Haderslev afdelingen - hvorefter følgende vil gælde:
For at kopiere/printe eller scanne dokumenter skal du oprettes som bruger af bibliotekets print- og kopisystem.
Det er gratis at blive oprettet i  print- og kopisystemet og du bestemmer selv, hvor meget du vil betale ind på din konto. Du kan oprette dig på bibliotekets PC'ere eller hjemmefra.

Du kan printe fra bibliotekets publikums PC'ere. På hver PC er der tilkoblet en printer, som hedder Bibprint - den er standard.

Dokumenterne skal du efterfølgende vælge at få printet ud fra bibliotekets multifunktionsprintere.

Se hvordan du opretter dig i bibliotekets print- og kopisystem.

Se hvordan du betaler penge ind til print, kopiering og scanning

Bemærk! Scanningsfunktionen virker endnu ikke i systemet.

PRISER FOR PRINT OG KOPIER pr. 11. maj 2016:

A4 sort/hvid: 1 kr.

A4 farve: 2 kr

A3 sort/hvid: 2 kr

A3 farve: 4 kr.

Priserne er de samme uanset om der printes, kopieres eller scannes dokumenter.