Filmstriben

Se en film for 0 point i januar

Af sola
04.01.23
I januar er der mulighed for at se en film for 0 point

Filmen er af en af Hollywoods mest krøllede hjerner, Tim Burton. Han har instrueret det biografiske drama ’Big eyes’ om den amerikanske kunstmaler Margaret Keane, som i 1950-60 opnåede succes med sine kitschede malerier af børn, kvinder og dyr med store og udtryksfulde øjne.

Filmstriben

Margaret er fraskilt og må sørge for at få en fast indkomst, så hun kan beholde forældremyndigheden over sin datter. Hun møder maleren Walter Keane som frier til hende og tilbyder at tage dem begge til sig.

Det betyder, at Margaret kan fortsætte med at male sine ikoniske billeder og det varer ikke længe, før de bliver opdaget og snart er en indbringende forretning. Rollefordelingen mellem dem bliver, at Margaret sidder i sit atelier og maler og den charmerende Walter, rejser rundt med billederne og fører sig frem som kunstneren. Lige indtil den dag, hvor Margaret får nok.

Det faktum, at mænd tager æren for kvinders arbejde, er set før. Temaet ses også i ’The wife’ med Glenn Close og ’Colette’ med Keira Knightley.

Flere film om kvinder og kunst

Alle brugere af Filmstriben får her mulighed for at se en film uden at bruge af sine point.

Filmstriben 

Du logger på med dit cpr-nummer og din pinkode til biblioteket - vælg Haderslev Bibliotekerne.