Sikkerhed på bibliotekets computere
Derudover er computerne indstillet, så de ved hver genstart rydder alt på PCen. Indstillingen sørger for, at programmer, der eventuelt kan have listet sig ind på maskinen, slettes hurtigt. Dette er naturligvis en funktion, du kan benytte, hvis du gerne vil føle dig endnu mere sikker, før du arbejder med meget personlige oplysninger, såsom netbank og Eboks: Genstart blot maskinen før og efter dit arbejde - så bliver du ikke ramt, hvis nogen før dig har været uforsigtig.
Dertil er der også kameraovervågning af computerne - ligesom vi dagligt inspicerer computerne for at sikre os mod, at der igen skal ske angreb med keyloggere.
Sikkerhed på dine konti
Men bibliotekets computere er ikke nødvendigvis de eneste, du bruger - og sikkerhedsprogrammerne kan kun beskytte dig mod andre programmer. De stopper ikke en keylogger, som er brugt i dette tilfælde.
Keyloggeren kan du til gengæld selv sætte ud af funktion - med tofaktorsikkerhed. Det er måske et nyt ord, men du kender og bruger det sandsynligvis allerede
Plastickortet til dit NemID fungerer nemlig som tofaktorsikkerhed - det vil sige en ekstra kode, som ikke kan bruges, selv om en hacker får fat i den. For den bruges kun én gang, og når først hackeren har fat i den, er den allerede brugt. (Men hvis du mister dit plastickort til NemID, skal du naturligvis få det spærret).
Tofaktorsikkerhed kan du også slå til på Facebook og de fleste email-systemer. Her fungerer det ved, at du få en sms med en ny kode hver gang du logger ind. På din egen pc kan du springe den proces over, men ved brug af alle andre maskiner betyder det, at ingen kan opsnappe hele adgangen til dine oplysninger.
Du kan læse mere om tofaktorsikkerhed på Websikker.dk.
Opgrader din viden. Bliv klogere på, hvordan du bruger nettet på en sikker måde ...