Spørg Biblioteksvagten - direkte fra vores hjemmeside

Af sola
22.02.16
Spørg Biblioteksvagten direkte fra Haderslev Bibliotekernes hjemmeside, hvis du har brug for hjælp når biblioteket er ubemandet.

Biblioteksvagtens spørgetjeneste er nu tilgængelig fra Haderslev Bibliotekernes hjemmeside, hvor den popper op i nederste højre hjørne på hovedsiden og alle undersider.

Som bruger af Haderslev Bibliotekerne i den ubemandede åbningstid har du dermed lidt lettere adgang til hjælp fra en bibliotekar - nemlig den hjælp som bibliotekernes fælles spørgetjeneste kan tilbyde alle ugens dage (man-tors kl. 8-22, fred. kl. 8-20, lørd. kl. 8-16 og søn. kl. 14-22). Du kan både stille spørgsmål om materialer og litteratursøgning og spørgsmål, der har med konkrete problemer i forbindelse med dit biblioteksbesøg at gøre. Ikke alt bliver besvaret straks, men hurtigst muligt.

Du kan selvfølgelig også benytte Biblioteksvagtens spørgetjeneste hjemmefra.