hyggekrimier

Hyggekrimier

Af sola
02.10.23
Er du ikke til blodige krimier, så er hyggekrimier måske noget for dig. Hyggelige krimier der underholder - uden at skræmme livet af dig.

Her er der ikke fokus på vold og blodige detaljer men på opklaringen af et eller flere (mord)mysterier - der ofte bliver opklaret af amatører. Ikke sjældent er der tale om en ældre finurlig dame, som vi f.eks kender helt tilbage fra Agatha Christies klassiske amatørdetektiv Miss Marple.

Mange hyggekrimier foregår i mindre samfund eller idylliske landsbyer som bare oser af atmosfære. Her er især de engelske hyggekrimier (cozy crimes/mysteries på engelsk) helt på hjemmebane - og der er mange forfattere som skriver i genren.

Hyggekrimiens populariet har i de senere år spredt sig til mange dele af verden - også til Danmark, hvor der de sidste par år er sket et mindre boom i udgivelsen af bøger i genren. Mest oversatte bøger - men i Danmark har vi f.eks også danske Anna Grues nyere serie med efterlønneren Ann-Maj Mortensen i hovedrollen.

Hvis du skulle få lyst til at læse en hyggekrimi (eller flere) - så kunne du forsøge dig med en af bøgerne herunder:

Klassikeren:
Agatha Christie - Mordet i præstegården (flere bøger i serien)
Materiale | Mordet i præstegården (Ved Poul Ib Liebe) | Haderslev Bibliotekerne

Den danske:
Anna Grue - Mysteriet i Genbrugsen (flere bøger i serien)
Materiale | Mysteriet i Genbrugsen : kriminalroman | Haderslev Bibliotekerne

Den nye engelske (tilsat et godt skvæt engelsk humor):
Richard Osman -Torsdagsmordklubben (flere bøger i serien)
Materiale | Torsdagsmordklubben | Haderslev Bibliotekerne
Materiale | The Thursday Murder Club | Haderslev Bibliotekerne (på engelsk)

 

Materialer