I 1952 slog den verdensomfattende polioepidemi til også i København. I løbet af en periode på 19 uger blev 2700 patienter med en gennemsnitsalder på 11 år behandlet på Blegdamshospitalet - byens eneste hospital for infektionssygdomme. Det var en infektionsrate af hidtil usete dimensioner, og hospitalets kapacitet stod slet ikke mål hermed. Alligevel blev der gjort en næsten overmenneskelig indsats af personalet for at behandle de mange børn. Ligesom der blev indkaldt disponibelt personale andre steder fra. I løbet af perioden udviklede man nye og bedre behandlinger. Medicinstuderende blev opfordret til at melde sig som frivillige. Mange patienters lunger var angrebne, og de måtte håndventileres 24 timer i døgnet. Men der foregik også et stort arbejde med at dæmme op for smitten. Først i midten af 50'erne kom den første poliovaccine. Forfatteren er englænder, f. 1962, og optaget af medicinhistorie. Ved en tilfældighed opdagede han, at polioepidemien i København ikke havde nogen samlet fremstilling. Dette har han ved ihærdig indsamling, rejser til Danmark og interviews nu rådet fornemt bod på med denne læseværdige dokumentation, der fortæller historien måned for måned og med citater fra interviewene med patienter og personale. Et efterskrift af dr.med. Henrik Permin og biografier over en række af datidens fremtrædende læger. Litteratur- og web-henvisninger