Lektørudtalelse

Forfatter: Katja Larsen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bogen Stillidsen er smukt skrevet med en meget bred målgruppe. Alle lånere der er til en velskrevet bog, som rører læseren bør læse denne

Beskrivelse

Donna Tartt har for nogle år siden skrevet bøgerne Den hemmelige historie og Den lille ven. Sidstnævnte fik hun en pris for. Stillidsen er en velskrevet fortælling om Theo, der som 13-årig mister sin mor i en eksplosion på et kunstmuseum i New York. En eksplosion som Theo selv overlever på mirakuløs vis. Ved eksplosionen kommer Theo i besiddelse af et værdifuldt kunstværk, som moderen elskede, og som senere trækker Theo ind i kunstens kriminelle underverden. Læseren følger Theos dannelsesrejse helt ned på bunden og op igen; hvor han lærer at forstå sig selv og dem omkring ham. Donna Tartt er virkelig god til at beskrive følelser og hændelser. Eneste anke jeg kan sætte på denne bog er, at den er lidt længe om rigtigt at komme i gang, men da den så kom i gang viste den sig at være det hele værd

Sammenligning

På stående fod har jeg svært ved at sammenligne denne bog med andre bøger. Den er utrolig smukt skrevet, men omhandler vrangsiden af livet. Og den er realistisk, idet der er følelser og liv på spil

Samlet konklusion

Den var længe undervejs, men viste sig at være ventetiden værd. Det er en smuk fortælling om den 13-årige Theo, der må lære at forholde sig til moderens død under en eksplosion, som han vel at mærke selv overlevede på mirakuløs vis. Det er en fortælling om en ung mands dannelse, om tab og kærlighed