Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Kort om bogen

Kom med backstage sammen Paul Stanley (f. 1952), der med sit maskerede alias som "Starchild" har rocket alverdens scener sammen med det flamboyante glam-rock-band KISS i tæt på 50 år. Et must for dig som læser musikbiografier

Beskrivelse

Paul Stanley var med til at starte bandet KISS i New York i 1972. Han spiller rytmeguitar og synger. Han har også været med til at skrive flere af bandets store hits og synger lead-vokal på flere fx "I was made for loving you". KISS har solgt mere end 100 millioner albums! Paul fortæller i sin biografi om livet som rockstjerne, om opture og nedture, om bandlivet og personlige forhold. At han også vil andet og mere end at fortælle om sit liv i rockens overhalingsbane, forklarer han i sit forord, hvor han bl.a. skriver: "Hvis du er ung og forestiller dig en ny vej fremad, som vil føre dig til en bedre afslutning, eller hvis du er ældre og gerne vil gentænke en anderledes fremtid, er denne bog et ubegrænset backstage pass til, hvad jeg har lært. Jeg håber, du får gavn af den". Denne biografi følger op på og refererer til Stanleys første biografi fra 2014, som ikke er oversat til dansk: Face the music

Vurdering

Underholdende rock-biografi fyldt med råd om livet for alle, hvad enten du står på en scene, eller er en tilskuer som de fleste af os

Andre bøger om samme emne

Der er ikke andre biografier om "Kiss" på dansk, men på engelsk er der fx Kiss behind the mask