Lektørudtalelse

Forfatter: Per Månson

Anvendelse/målgruppe/niveau

For fodboldfans, der interesserer sig for taktikken bag spillet og de trænere, der er afgørende

Beskrivelse

De fem forfattere er alle fodboldjournalister og flere af dem har tidligere udgivet eller medvirket til bøger. Bogen her er en gennemgang af 17 af de største trænere gennem historien fra ungarske Béla Guttmann, der havde sin storhedstid fra 1953-1962 til Mourinho og Guardiola, der stadig er aktive i hhv. Real Madrid og FC Barcelona. Der er grundige gennemgange af karriererne, de enkeltes fodboldsfilosofi, største stjerner og bedste kampe. Der er ingen danskere, der er sluppet gennem nåleøjet, men det er også et fornemt selskab, der præsenteres med fx Cruyff, Busby og Ferguson. Sort hvid fotos før hvert kapitel og forord om trænerens vilkår af Troels Bech

Sammenligning

Der findes enkelte bøger om enkeltpersonligheder, fx udgiver Kurt Thyboe i år Konger på sidelinjen om rivaliseringen mellem Guardiola og Mourinho, men der er på dansk ingen samlet fremstilling som denne

Samlet konklusion

En velskrevet gennemgang af de største trænerkarrierer i de seneste 60 års klubfodbold