Aktuelt

Danmarks befrielse - lån bøger om besættelsen, de fem lange år og befrielsen

Den 5. maj 2025 er der gået 80 år siden Danmarks befrielse efter 2. verdenskrig

By sola

Både 2. verdenskrig, besættelsen og tiden efter befrielsen er temaer eller danner rammen om adskillige værker i  litteraturen.

Danmarks befrielse d. 5. maj 1945 er et vendepunkt i historien og slutningen på et af de mørkeste kapitler i landets historie. Allerede i 1943 havde litteraturen med Morten Nielsens Krigere uden Vaaben  besættelsen og modstandskampen under behandling, og i 1945 kom Knud Sønderbys Den usynlige hær . En god snes år efter og med udgangspunkt i egne erfaringer debuterede Tage Skou-Hansens med romanen De nøgne træer  om en Aarhusiansk modstandsgruppe, og fem år senere kom Hans Scherfigs roman Frydenholm  om kommunisternes rolle i modstandskampen. 

I nyere tid har besættelsestiden fået en renæssance med blandt andet Mette Søs Snebær, Benn Q. Holms De døde og de levende , Iben Mondrups Vi er brødre , Camilla Hjørnholm Olsens Mørkekammeret  og med Kirsten Thorups Indtil vanvid, indtil døden. Befrielsen trækker som overskrift rigtig mange forskellige historier frem. Til fælles har de en række menneskeskæbner, som er mærket af krigen. 

Hvis man sætter pris på lokal genkendelighed er der også flere forfattere og bøger, der har valgt vores sønderjyske landsdel som ramme for beretninger om 2. verdenskrig - her kan fremhæves Pernille Juhls Helenes krig og Helenes befrielse  eller Anna Elisabeth Jessens Hjemsted