Servicedeklaration for fjernlån

Servicedeklaration for fjernlån 

 

Haderslev Bibliotekerne er en del af de danske bibliotekers lånesamarbejde. Lånesamarbejdet har som målsætning, at alle borgere i landet har adgang til hele den informationsmængde, der formidles gennem bibliotekerne 

Haderslev Bibliotekerne servicerer alle danske biblioteker. 

Alle bestillinger sendes via den nationale kørselsordning. 

Vi returnerer andre bibliotekers materialer via den nationale kørselsordning, også det der ikke er fjernlånt gennem os. 

 

Haderslev Bibliotekerne som långiver: 

Alle indkomne bestillinger i BOB behandles én gang dagligt på alle åbningsdage. 

Ved bestillinger på materialer som vi ikke kan finde på vores hylder, gives besked inden for max 3 hverdage. 

Udlånstiden er 45 dage. 

Enkelte materialer indgår ikke i lånesamarbejdet. Dette vil fremgå af posten i Netpunkt. 

Modtager vi mange fjernlånsbestillinger som afviger fra anbefalingerne i lånesamarbejdet, f.eks. nye bøger under anskaffelse eller som forventes anskaffet, forbeholder vi os retten til at afvise bestillingen. 

Haderslev Bibliotekerne låner gerne ud til alle danske biblioteker. 

Vi sender dagligt materialer med kørselsordningen, på hverdage fra Haderslev Bibliotek. 

 

Erstatning af lånt materiale:  
Andre biblioteker opkræves ikke gebyr ved for sen aflevering materialer. 

Beskadigede eller bortkomne materialer skal erstattes med bibliotekets erstatningspris. Aktuelle erstatningspriser ses på vores hjemmeside.  

Saldoopgørelse sendes 43 dage efter afleveringsfristen. 

Hvis et ubeskadiget materiale, der tidligere er erstattet - afleveres inden for 6 måneder, tilbagebetales erstatningsbeløbet, hvis det ønskes. 

Vi tager gerne erstattet materiale retur. 
 

Haderslev Bibliotekerne som låntager: 

Som udgangspunkt reserverer vi vores egne eksemplarer først. 

Vi bestiller ikke materialer som vi endnu ikke selv har taget stilling til i materialevalget. 

Bestillinger placeres hos det bibliotek, som hurtigst muligt kan levere materialet i Jylland/ på Fyn.  Er der flere biblioteker, vælges det bibliotek, som ligger først i bibliotekernes præsentationsrækkefølge. KB Århus vælges før små uddannelsesbiblioteker (f.eks. på gymnasier). 

Biblioteker med klausulerede materialer bør undgås, medmindre det er eneste lånemulighed. Det samme gælder for institutbiblioteker og biblioteker, som oplyser, at de har begrænset udlån herunder uddannelsesbiblioteker. 

Er materialet vanskeligt at lokalisere, sender vi bestilling til viderebehandling på Centralbiblioteket i Vejle (køb) eller Det Kgl. Bibliotek (lån). 

Vi kan anmode om lån af et materiale, som vi selv har, når vi på forhånd har sikret os, at det långivende biblioteks eksemplar umiddelbart er til rådighed. 

 

Revideret oktober 2024