Litteratur

Klar til at kaste dig over klassikere?

Vil du gerne i gang med at læse klassikere, men ved du ikke, hvor du skal starte? Frygt ikke - jeg har fundet en lang række klassikere, heriblandt mine personlige favoritter, og sorteret dem efter temaer, så det er nemmere for dig at vælge. God læselyst!

/ Stine, formidler

By sti

En af mine helt store danske favoritter er fortællingen om den unge litteraturkritiker Ole Jastrau, der drikker sig fra sans og samling efter at være gået i stå i livet. Han ender også med at drikke sig fra kone, barn, job - ja, det hele. Beskrivelserne af den fordærvende rus og de endeløse tømmermænd er helt eminente. Kæmpe anbefaling.

Lykke-Per. Min ultimative yndlingsbog og et must-read (på trods af dens næsten 900 sider). Det er fortællingen om det moderne menneskes jagt efter lykke og mening i livet. Vi følger den jyske præstesøn Per Sidenius, der i protest mod sit religiøse ophav flytter til København for at læse til ingeniør og føre sine store projekter ud i livet. Men lykkes det mon for Lykke-Per er blive lykkelig? Dét er det helt store spørgsmål.

Klassikere er tidsløse bøger, der nægter at slippe os. De fortsætter med at tale, selv hundrede år efter de blev skrevet – om mennesket, magten, kærligheden, frygten og alle de andre universelle og eksistentielle temaer, der går på tværs af tid og rum. De er historier, der har været med til at forme vores måde at læse og forstå verden på, og som stadig føles forbløffende levende og aktuelle.