Thomas Hartmann - Comedy: Science Faction 2

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 285 kr.
Sted
Kulturhuset Bispen
Bispebroen 3,
6100 Haderslev
Månen
I 2011 lavede Thomas Hartmann showet Science Faction. Showet fik sit navn, fordi det tog udgangspunkt i mærkværdige facts fra videnskab og historie. Det blev et show, der demonstrerede Hartmanns særlige blanding af nørdet og jordnær humor, og som gennem årene har udviklet sig til en publikumsfavorit.

Man siger, at virkeligheden overgår fantasien. Men når man kombinerer dem i ét show, bliver de større end summen af deres dele. Da ét enkelt show knapt er nok til at kradse i overfladen, er Thomas Hartmann i 2027 klar til endnu en omgang med det nærmest uudtømmelige emne i sit tiende onemanshow, Science Faction 2.

Kosmos, insekter, kæledyrs vaner, farligt legetøj, det menneskelige fordøjelsessystem og meget mere. Intet er for stort, og intet er for småt, så længe det er sjovt.

Det er ikke en forudsætning, at man har set det oprindelige show. Det eneste krav er lysten til at grine, eventuelt krydret med en smule videbegærlighed.

Vær klar til at more jer og måske lære noget undervejs. Formentlig noget aldeles unyttigt.

Siddepladser - uden nummerering

Døre åbner kl. 18

 

Billetter kan ikke byttes eller refunderes.