
- Date
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- Billet: 100 DKK
- Bibliotek
- Gram Bibliotek
- Adresse
-
Stadionvej 15
6510 Gram
Danmark
Pludselig blev TID noget, vi havde NOK af!
Tag med på en inspirerende rejse, når mor-datter-duoen Malene og Sarah Kjær-Jepsen deler deres unikke historie om at sætte hverdagen på pause for at sejle ud i verden – bogstaveligt talt. Sammen med far og lillebror brugte de et helt år på havet og besøgte steder som Marokko, Tobago og Cuba. Et eventyr, der forandrede dem som mennesker og som familie.
I foredraget tager Malene og Sarah, med hver sin generations syn på verden, dig med, når de krydser store oceaner og begiver sig ud på indre rejser. De stiller skarpt på de dybe refleksioner, der opstod undervejs. Hvordan påvirker det os at tage os tid til det, der virkelig betyder noget? Og hvordan kan et år sammen på en lille sejlbåd ændre måden, vi ser os selv og hinanden på?
Foredraget giver dig:
🔹 Indsigt i, hvordan man kan skabe plads til nærvær og fordybelse i en travl hverdag
🔹 Inspiration til at spejle dit liv i andre kulturers syn på det gode liv
🔹 Tanker om familiebånd, og hvad der sker, når vi er sammen – på godt og ondt – over lange perioder
Med smukke billeder, stemningsfuld musik og personlige oplæsninger bliver du inviteret ind i en historie om mod, refleksion og de relationer, der former os som mennesker. Foredraget er baseret på deres bog "Og pludselig blev TID noget, vi havde NOK af", som giver et endnu dybere indblik i deres oplevelser og tanker undervejs.
Er du klar til at stille skarpt på, hvad der virkelig betyder noget i dit liv? Foredraget er til dig, der elsker eventyr, refleksion eller drømmer om en lille pause fra hverdagens hast for at finde inspiration til dit eget liv.
Læs mere på www.xaga.dk