Gå ikke glip af foredrag, musik, litteratur & fællesskab

OPLEV inviterer dig til et alsidigt efterår med foredrag, musik, litteratur, aktiviteter og meget mere. Hent dit eksemplar på bibliotekerne.

Nu kan du hente den nyeste udgave af magasinet OPLEV på Bispen og bibliotekerne i Vojens og Gram.

Vi tror på, at de bedste oplevelser er dem, vi deler. Når vi lytter, griner, lærer og bliver klogere sammen. Når en fortælling vækker genklang, en koncert giver gåsehud, eller et foredrag sætter nye tanker i gang. Det er i fællesskabet, oplevelserne vokser og bliver til minder, vi tager med os videre.

Uanset om du er fast gæst eller besøger os for første gang, håber vi, at du finder oplevelser, der inspirerer, overrasker og giver dig lyst til at komme igen. Vi glæder os til at byde dig velkommen på Bispen.