Mediestream
Mediestream giver adgang hjemmefra til danske aviser udgivet før 1. januar 1924.
Af sola
Vil du ha' fuldtekstadgang til eksisterende aviser, der er under 100 år gamle, kan det kun lade sig gøre ved at møde op på Det Kgl. Bibliotek i København/Aarhus eller Det Danske Filminstitut.
På Haderslev Bibliotek kan du få fuldtekstadgang til ophørte aviser som f.x. Hejmdal, Nationaltidende, Land og Folk og 64 andre ejerløse aviser.
Mere om adgang til Mediestream
Praktisk vejledning:
1. Vejledning i brug af Mediestream. Find vejledning på ekurser.nu
2. Søger du en bestemt avis -se nedenfor:
Klik "Se online"
Du kommer så ind på en side med et søgefelt foroven. Glem det, og gå videre ned i boksen Aviser i Mediestream.
Klik på den grønne bjælke Se liste over aviser i Mediestream
Her finder du så listen. Find den ønskede avis og klik på den
Rul så ned og aktiver det ønskede år
Rul videre ned og aktiver den ønskede dato - kun de grønne datoer er udgivelsesdage.
Og nu skulle du så gerne have den ønskede avis. Klik på det lille billede af avisen
Øverst til højre i den grønne bjælke over avissiden er der en knap, der kan give fuldskærmsvisning.
Nu kan du bladre frem og tilbage i avisen.
Du kan også klikke på den grønne bjælke til højre: Download avis som pdf
Hvis du gør det og får avisen frem, får du et godt overblik, og du kan rulle hele avisen igennem. En anden fordel er, at du kan gemme hele avisen på din egen computer, og hurtigt finde den frem igen.