Skolestart

Det er en stor ting at starte i skole, og mange børn kan være nervøse for skolestarten. Alt er nyt, og de har aldrig prøvet det før, men du kan hjælpe dit barn som forældre. På siden her kan du finde inspiration til skolestartsbøger, I kan læse derhjemme og du kan få tips til at få gode samtaler om skoledagen.

Af sola

Klar, parat, skolestart

Aldersgruppe:
3-6 år, 0-3. klasse

 

Gode skolestartsbøger

I disse boganbefalinger er der fokus på at være stor og lille på samme tid, at finde ud af hvad en skole egentligt er, hvordan du kan danne nye venskaber og andre følelser, som er på spil i forbindelse med skolestart. Der er ikke fokus på bogstaver og tal, men i stedet for lægges der op til den gode samtale om skolestart.

Tryk på bogens forside for at låne den hos dit lokale bibliotek.

   

    

”Klar, parat, skolestart” med DR og bibliotekerne

Det er en stor overgang, når børn starter i skole. Store børnehavebørn bliver pludseligt de mindste i skolegården, og som forældre er du også vant til at aflevere i trygge rammer, som nu skiftes ud med nye rammer.

DR Ramasjang har udviklet en ny programserie: ”Klar, parat, skolestart”, som netop taler ind i skolestart med et relationelt fokus på samtale mellem forældre og børn. Serien er udarbejdet på baggrund af omfattende research og data fra Egmont-rapporten ”Når de store bliver små”. Rapporten undersøger, hvordan man kan skabe en god skolestart.

Den gode samtale kan være svær at få, når der kommer trætte skolestartere hjem, som siger: ”Jeg kan ikke kan huske, hvad vi har lavet i dag” eller ”Vi har ikke lavet noget” – derfor har vi lavet en samtalestarter i form af en Nipnapper.pdf , som gerne skulle gøre det både sjovere og nemmere og få gang i samtalen om skoledagen. Der er ligeledes meget andet materiale tilgængeligt, som I ikke må snyde jer selv for.
 

En god skolestartsoplevelse derhjemme - aktiviteter til print selv