Takster

Her kan du se gældende regler og takster for gebyrer og erstatninger.

Hvis du overskrider lånetiden, skal du betale et gebyr

Ønsker du at modtage påmindelse om aflevering, kan du logge ind på din konto på haderslevbibliotekerne.dk, eller i app´en Biblioteket og angive din e-mail og dit telefonnummer.

Men det er dit ansvar at overholde afleveringsfristen, aflevere materialerne korrekt og undgå gebyrer. Gebyr for overskridelse af lånetid, skal betales uanset om påmindelse er modtaget eller ej.

Gebyrtakster:

 Børn 0-14 årVoksne 15+
Overskridelse af lånetiden 1-7 dage10 kr.20 kr.
Overskridelse af lånetiden 8-14 dage20 kr.50 kr.
Overskridelse af lånetiden 15-30 dage50 kr.100 kr.
Overskridelse af lånetiden over 31 dage100 kr.200 kr.

Ovenstående har lovhjemmel i Biblioteksloven §21

Gebyrerne er fastsat af Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune.

 

Udelukkelse fra at benytte biblioteket: 
Du kan blive udelukket fra at låne materialer på biblioteket, hvis du ikke afleverer de lånte materialer eller hvis du afleverer dem i beskadiget stand.

Skylder du 200 kr. eller mere, udelukkes du fra at låne og reservere, indtil hele mellemværendet er betalt.

Erstatning:
Er det lånte ikke afleveret 43 dage efter afleveringsfrist, anser vi det for bortkommet, og du skal erstatte det. Du modtager derfor en saldoopgørelse / faktura i din e-Boks.

Saldoopgørelsen kan indeholde gebyrer for at aflevere for sent, samt erstatningspris på materialet.

Samtidig varsles det, at du vil blive blokeret for at låne yderligere, hvis mellemværendet ikke er betalt inden 8 dage. Herefter overgår sagen til inddrivelse hos Haderslev Kommune.

Når mellemværendet er betalt, kan du låne og reservere igen.

Erstatningspriser:
Beskadigede eller bortkomne materialer skal erstattes med bibliotekets erstatningspris.
Blu-ray, DVD, Cd-rom med flere er belagt med licens for at biblioteket må udlåne dem. Derfor skal du udover erstatningen af materialet betale for udgifter til at dække eventuelle licensrettigheder. Disse udgifter er indeholdt i erstatningsprisen.

Haderslev Bibliotekerne benytter følgende erstatningspriser.  
Ungdomsbøger + Voksenbøger300 kr.
Børnebøger150 kr.
DVD, Spil til PlayStation, Wii og Xbox650 kr.
Lydbøger CD / MP3650 kr.
Musik CD250 kr.
Tidsskrift pr. blad100 kr.
Sprogkuffert / læsekuffert2.000 kr.
Fjernlån: materialer lånt fra andre bibliotekerErstattes med den pris som vi opkræves fra långiver *
Stofpose til udlån50 kr.
Andet300 kr.

Retningslinjer for erstatning:

Ønsker du en regning på et bortkommet eller ødelagt materiale, skal du kontakte Haderslev Bibliotekerne. 

Hvis du beskadiger bibliotekets materialer, mister eller ikke afleverer dem, skal du erstatte dem efter takster fastsat af biblioteket. 

Er det lånte ikke afleveret 43 dage efter afleveringsfristen, betragter vi det som bortkommet, og du bliver opkrævet erstatning.

Udover erstatningen skal du betale gebyr for at overskride lånetiden og eventuelle andre omkostninger. 

Fjernlån erstattes med den pris som vi opkræves fra långiver. 

Hvis en del af et flerbindsværk eller sammensat materiale er bortkommet, og det kun kan genanskaffes samlet, kan biblioteket kræve hele værket eller det sammensatte materiale erstattet.

Regninger på erstatninger eller gebyrer, der ikke betales, overgår til Haderslev Kommune - Opkrævningen.

Erstatningspriser og omkostninger i forbindelse med bibliotekets hjemkaldelse af materialer, fremgår af bibliotekets hjemmeside.

Hvis du afleverer et materiale, du tidligere har erstattet, kan du få erstatningsbeløbet tilbage inden for 6 måneder, mod at vise betalingskvittering. Materialet skal være ubeskadiget.

* Har du erstattet et fjernlån, betaler vi ikke erstatningsbeløbet tilbage, selv om du finder materialet igen.