For skoler

For skoler

I er velkommen til at komme og bruge børnebiblioteket, sammen med en gruppe børn. 
I kan altid læse, lege og hygge jer hos os. Vi har også et stort udbud af aktiviteter for skolebørn.
I kan bl.a. booke tid til højtlæsning, booktalk eller lære at programmere med robotter. 
 

Læs mere om alle vores spændende tilbud i vores skolekatalog.

Biblioteks-intro

Vil du lære dit børnebibliotek bedre at kende?

Skolerne i Haderslev Kommune er velkomne til at komme og få en biblioteksorientering på deres lokale bibliotek. Henvend jer til biblioteket for at lave en aftale.

Indhold og omfang af biblioteksorienteringen aftales i hvert enkelt tilfælde, men som hovedregel bliver eleverne vist rundt og orienteret om bibliotekets tilbud, låneregler m.m.

Efter aftale med læreren kan eleverne få nogle opgaver, som de løser i grupper. Opgaverne kan være i tilknytning til emner, der arbejdes med i klassen. Eleverne bliver også præsenteret for gode hjemmesider.

Eleverne får desuden mulighed for at blive oprettet som låner og få lavet et lånerkort, det kræver dog at forældrene på forhånd har oprettet deres barn som låner.

Opret dit barn som låner herunder