Dorrit er hovedpersonen i Sommertid, og romanen følger hende, fra hun bliver født i begyndelsen af 1960'erne og indtil midten af 1970'erne. Hun vokser op sammen med sin mor og morfar i Kaptajnens Hus – et Villa Villekulla'sk træhus – i et univers, omgivet af ganske almindelige mennesker, der slet ikke er så almindelige endda: Det er et liv med musik, malerkunst, gode bøger og mange diskussioner, men også med sorg, trøstespiseri og mobberi fra klassekammeraterne. Da Dorrits liv ser allermest pubertets-dystert ud, reddes hun af venskabet med den jævnaldrende Jacob. Og sådan går det i romanen: Englevagten er der, når livet er ved at gå af lave. Måske er der virkelig engle, men det er snarere kærligheden og livsappetitten, der giver den gode lykke. Ida Jessen skriver godt, og hun fortæller en god historie. Der er fin balance mellem fortællingen og dens indhold, så man læser romanen i ét hug og kan længe gå og nyde eftersmagen af den. Forfatterens første roman Vandpaladset (1998) fik megen ros og mange læsere. Sommertid fortjener det samme

Oprindeligt publiceret i 2006