Lektørudtalelse

Forfatter: Karsten Boll

Kort om bogen

I denne lette fagbog kan du lære ti vilde og fredelige, skøre og kloge konger og dronninger bedre at kende. Du kan læse om, hvordan de kom til magten og hvordan de mistede den igen. For 9-10-årige

Beskrivelse

I serien "Rød fagklub" har Alinea lavet en bog om 10 udvalgte konger og dronninger, der alle har gjort sig bemærkede på en eller anden måde. Det drejer sig om bl.a. Harald Blåtand, Valdemar den Store, Valdemar Sejr, Margrete d. 1, Chr. d. 4., der er kendt for de mange bygninger i København, Frederik d. 7, der underskrev den første danske grundlov, og endelig Chr. d. 10, som er farfar til vores dronning. Der er mange billeder og enkelte fotos, som er med til at forklare indholdet. På hvert opslag er der en side med tekst og en side med billeder. Forrest er der indholdsfortegnelse. Bagest er der et kort stikordsregister. Man kan finde opgaver til bogen på www.fagklub.alinea.dk

Vurdering

Bogen har et lækkert layout med fast bind, og de velvalgte billeder passer fint til teksten

Andre bøger om samme emne

Henvisningerne til andre kilder bagest - fx Historien om Danmarks konger og dronninger fortalt for børn og Københavns bombardement, Grundloven 1849, Stormen på Dybbøl 1864 - er til ældre læsere fra 12-13 år. Ellers findes serien "Danske konger" med fx Harald Blåtand