Lektørudtalelse

Forfatter: Margot Andreasen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

En jeg-fortælling som fortælles direkte til læseren (dig). Den handler om mødet mellem en dreng (fortælleren) og en gammel mand, Svend, der søger en søn. Han følger en stjerne, som fører hamvidt omkring på en eventyrlig rejse, indtil han møder drengen, der søger en far! De to finder sammen i et varmt fællesskab, indtil Svend dør. Drengen fortæller nu hans historie, fordi han føler, atså længe Svends historie fortælles, er han ikke helt væk. - Det er en fabulerende historie med et drys poesi og en handlingsmæssig dynamik, der vil appellere til de store billedbogslæsere. Egentliger det en underlig historie, som man alligevel bliver meget glad over at læse, måske fordi den er så livsbekræftende. - Lisbet Stevens har illustreret med billeder i hendes sædvanlige stil. Det erstærke og ekspressive billeder, selv om de kun er holdt i grå toner, der slet ikke yder dem fuld retfærdighed. - Samarbejdet mellem Stevens og Senderovitz kendes fra flere billedbøger bl.a.Freddy-bøgerne. - Bogener måske ikke for de rigtig mange læsere, men jeg tror alligevel, at den vil kunne fascinere en stor gruppe børn fra ca. 5 år, og derfor vil den kunne finde anvendelse påbiblioteket

Materialevurdering oprindeligt udarbejdet til udgave fra 1991