Aktuelt

Biblioteket-appen bliver til Mit Biblo

Den 20. oktober lancerer biblioteket en helt ny app, der skal erstatte Biblioteket-appen. Mit Biblo er din nye digitale indgang til det fysiske bibliotek.

Af sola

Telefon med Mit Biblo-logo, bagved en sløret telefon med Biblioteket-appens logo. Grøn sticker med teksten "Kommer snart"

Tag biblioteket med i lommen

Nogle gange ved du præcis, hvilken bog du leder efter. Andre gange kan du ikke huske, om den stadig ligger på natbordet eller allerede er afleveret. Og sommetider har du bare brug for ny inspiration. 

Den 20. oktober lancerer vi bibliotekets nye selvbetjeningsapp, Mit Biblo, som er din digitale indgang til det fysiske bibliotek. Her kan du holde styr på dine lån og reserveringer, finde bibliotekets åbningstider, blive inspireret til din næste bog eller film og meget mere.

Det kan du i Mit Biblo

Med Mit Biblo-appen kan du gøre alt det, du er vant til at gøre i Biblioteket-appen - og lidt mere. Du kan for eksempel:

  • Søge efter bøger, film og andre materialer 
  • Reservere til afhentning på biblioteket 
  • Holde styr på lån og reserveringer 
  • Forny dine lån 
  • Scanne og låne materialer
  • Finde inspiration til dit næste lån 
  • Se arrangementer, åbningstider og lokale tilbud 

Du finder den nye app i Google Play og App Store fra den 20. oktober.