Romance & feelgood med L. Sherman

Foto: L. Sherman
Romance- og feelgoodlitteratur samler læsere på tværs af generationer – fra unge til kvinder i 30’erne, 40’erne og langt op i alderen.
Date
Tid
19:00 - 20:30
Pris
Billet: 100 DKK
Bibliotek
Gram Bibliotek
Adresse

Stadionvej 15
6510 Gram
Danmark

Nogle foretrækker det romantiske og sanselige, andre det hyggelige og hjertevarme. Fælles er glæden ved historier, hvor kvinder er i centrum.

Denne aften kan du møde L. Sherman, en af Danmarks mest læste og elskede forfattere i genren. Hun skriver bøger af kvinder, om kvinder – fortællinger, hvor vi får lov til at blomstre og tage styringen i vores eget liv.

Forfatterskabet spænder bredt: fra eksplicit romance til klassisk feelgood, romantasy og cosy crime. Med både humor, kærlighed, spænding og genkendelige livsvalg har hun fundet vej til tusindvis af læseres hjerter – også uden for Danmark.

Denne aften tager hun udgangspunkt i den hjertevarme Bjørkø Grand Prix, den stemningsfulde cosy crime Mord i Provence, lidt spice fra Silver Corp og ikke mindst den populære collegeromance Clairmont College. Hun vil fortælle om sit arbejde med karakterer, plots og miljøer, hvor hun finder sin inspiration – og hvorfor disse genrer hitter på tværs af alder og landegrænser.

 

Bag pseudonymet L. Sherman står forfatteren Ulrika Louisa Bjerregaard, som debuterede i 2018 og siden har udgivet en lang række bøger, hvoraf flere er solgt til udlandet.

 

Glæd dig til en inspirerende og nærværende aften i selskab med en forfatter, der mestrer kunsten at skrive historier, der både underholder, rører og inspirerer.