Lavt stofskifte - få viden, værktøjer og håb - Helle Sydendal

Billet: 150 DKK
Er du – eller en, du holder af – træt helt ind i knoglerne, uden at vide hvorfor? Har du svært ved at holde energien (eller humøret) oppe, selv efter tre kopper kaffe? Så er du bestemt ikke alene.
Date
Tid
19:00 - 21:00
Adresse
Bispebroen 3 6100 Haderslev
Billet: 150 DKK

 Lavt stofskifte kan snige sig ind og stjæle overskuddet, og mange oplever, at det er svært at få den rette hjælp – også selvom de allerede er i behandling. 

Til dette foredrag deler Helle Sydendal – forfatter til bestselleren Få livet tilbage og den nye bog Nu er det din tur – både sin personlige historie og sin store viden om, hvad der faktisk virker, når man kæmper med lavt stofskifte. 

Du får viden om medicintyperne T3, T4 og Thyroid, hvorfor standardbehandlingen ikke altid er nok, og hvad du selv kan kigge efter i dine blodprøver. Helle Sydendal giver også sine bedste råd til, hvordan man taler med sin læge uden at miste modet – eller tålmodigheden. 

Det bliver en aften med indsigt, håb og humor – og måske et par “aha”-øjeblikke, der kan bringe lidt mere energi tilbage i både krop og hverdag. 

Der vil naturligvis være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.