Koncert

Sange Fra En Fribytter

Tid
20:00 - 22:00
Pris
Billet: 275 DKK
Sted
Månen
Bispebroen 3 6100 Haderslev
Sinne Eeg og Jesper Lohmann med Nordkraft Big Band
Oplev en stemningsfuld aften, når Nordkraft Big Band inviterer indenfor til Sange Fra En Fribytter – en musikalsk rejse ind i forfatteren Tom Kristensens intense og poetiske univers.

På scenen står Sinne Eeg, Danmarks ukronede jazzdronning, og Jesper Lohmann, skuespiller og sanger med stor dramatisk spændvidde. Sammen giver de nyt liv til digtsamlingen Fribytterdrømme og fører publikum gennem 1920’ernes og 30’ernes røgfyldte københavnske natteliv, hvor jazz, melankoli og storhedsdrømme fylder luften.

Musikken er komponeret af Bjarne Sahl, arrangeret af Peter Jensen og leveret af Nordkraft Big Band fra Aalborg.

Det er sjældent at Månen har et Big Band og 2 solister på scenen - det bliver en særlig aften. 

Glæd dig til en poetisk storbyfortælling fyldt med swing, nærvær og store kunstneriske spørgsmål:
Hvad vil det sige at være en fribytter?

Siddepladser - unummererede

Døre åbner kl. 19

 

Billetter kan ikke byttes eller refunderes