Aktuelt

Sæt dine reserveringer på pause, mens du er på ferie

Hvis du i en periode er bortrejst, eller ikke har mulighed for at hente reserverede materialer, kan du alligevel beholde din plads i reserveringskøen.

Af sola

Det er ærgerligt at komme hjem fra ferie og opdage, at man ikke har nået at hente reserverede bøger - og så at skulle starte forfra i reserveringskøen. Det er der dog en simpel løsning på.

Du skal blot logge ind på biblioteks hjemmeside og angive i hvilken periode, du er fraværende.
 

Sådan sætter du dine reserveringer på pause:

  1. Log ind på hjemmesiden
  2. Tryk på brugerikonet så brugermenuen åbner
  3. Tryk på Reserveringer
  4. Under Sæt dine reserveringer på pause kan du vælge en fraværsperiode. Vær opmærksom på at begge dage er omfattet af perioden
  5. Tryk Gem for at gemme dine valg.
     


OBS: Denne service gælder kun reserveringer på bibliotekets egne materialer, altså ikke for de materialer der skaffes hjem fra andre biblioteker