Bibliotek.dk har fået nyt udseende og nyt indhold
Bibliotek.dk er lanceret i en helt ny version med et mere tidssvarende design, nye funktioner og mere inspirerende indhold. Fokus er fortsat på let adgang til danske bibliotekers samlede udbud af fysisk og digitalt indhold
Af sola
Den nye bibliotek.dk har stadig alt det du kender fra det gamle Bibliotek.dk, så du fortsat kan:
- Søge, både helt enkelt og med flere elementer
- Bestille – også fra huskelisten, hvor du kan bestille flere materialer på én gang
- Se lånerstatus fra dine biblioteker
Blandt de nye muligheder på siden kan nævnes:
- Værksider, som samler de forskellige udgaver af et værk på en overskuelig side
- Serie- og univers-sider, hvor det er muligt at se hvilke materialer, der indgår i disse, samt rækkefølgen for materialer i en serie
- Inspirationsbånd med f.eks. nye eller populære materialer
Du kan ikke længere bruge login med mailadresse og kodeord fra det gamle Bibliotek.dk, ligesom disse personlige oplysninger ikke følger med over i den nye udgave.
Brug Bibliotekslogin, hvor du logger ind med de samme oplysninger, som du bruger på dit bibliotek. Du kan også vælge at logge ind med MitId. Når du logger ind, henter vi dine låneroplysninger fra dit lokale bibliotek, så dine lån og reserveringer helt automatisk vises på det nye Bibliotek.dk.
Du skal være opmærksom på, at disse personlige oplysninger ikke følger med over i den nye udgave:
- Din huskeliste
- Dine gemte søgninger
- Dine indstillinger, fx fravalg af NOTAs materiale