5 bøger med kant
Af Stine
Bøger, der insisterer på at blive taget alvorligt
I løbet af efteråret og vinteren har vi her på biblioteket mødtes i læsekredsen "Bøger med kant" om bøger, der åbner samtaler og sætter tanker i gang. Bøger, der prikker til os, skubber til vores perspektiver og giver nye blikke på verden. Bøger med kant, om man vil. Bøger, der måske kan gøre os utilpasse – men som netop derfor rummer mulighed for at blive klogere på verden og sig selv.
Der hersker ingen tvivl om, at "Det blinde øje" af Mathilde Walter Clark åbner op for debat. I et meget imponerende og grundigt journalistisk arbejde dykker forfatteren ned i den omstridte minksag, der udfoldede sig i kølvandet af corona. Med udgangspunkt i minkavlerne, fagpersonernes og nyhedsmediernes egne udtalelser gør Mathilde Walter Clark læseren i stand til at se det, som de fleste af os under hele nyhedsdækningen af minksagen i sin tid ellers vendte det blinde øje til.
Læsekredsens næste bog var "Voksbarnet" af Olga Ravn (som i øvrigt lige er blevet longlistet til International Bookerprize 2026?! SÅ sejt!) Der var blandede følelser til dette meget Olga Ravn-ske og kunstneriske bud på en historisk roman om danske trolddomsforfølgelser i 1600-tallet. Nogle var meget begejstret. Andre syntes, den var lidt voldsom. I hvert fald satte den samtalen i gang.
Okay, kan vi snakke bøger med kant, uden at snakke om Glenn Bechs "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet"?! Ikke bare en roman, men et manifest, der både bryder i form og indhold, og hvis formål i sig selv er at skabe debat. Bogen blev lidt tung i længden, men budskabet slog tydeligt igennem. En bog om klasseforskelle, samfund, køn, normer og medfødte privilegier, som vi ikke må tage for givet.
Der var i læsekredsen bred enighed om, at Anne Lise Marstrand-Jørgensens gendigtigning af Det Nye Testamente, "Natten åbner sig som en port", ikke rigtig bidrog med noget nyt. Bogen fungerer som en rigtig fin introduktion eller genlæsning for de, der ønsker at dykke ned i Det Nye Testamentes fortællinger og budskaber uden at læse selve bibelteksterne. Marstrand-Jørgensen skriver som sædvanligt sanseligt og smukt, men bogen lever ikke helt op til forventningerne - især ikke hvis man regner med noget lignende hendes andre imponerende historiske romaner "Margrete I" og "Hildegard".
Vi sluttede forløbet af med Liv Nimand Duvås socialrealistiske roman "Ned fra himlen", der efterlod os med blandede læseoplevelser - men ikke ligefrem stor begejstring. Romanen har visse ligheder med Stine Askovs "Nøjsomheden", men er desværre ikke helt lige så gennemført. En letlæselig fortælling om privilegier, social arv, boligblokke og anspændte familierelationer.
