Anbefaling: Elskende af Amalie Langballe
Af Stine
Elskende er en intens og stemningsmættet roman om kvinder, krop, magt og længsel.
Hvis du holder af eksperimenterende historiske romaner med stærke kvindeskikkelser, sanselighed og mørke hemmeligheder, er Elskende et oplagt valg.
Amalie Langballe tager læseren med til en pestramt hovedstad, hvor en forvist adelskvinde må arbejde på byens fineste horehus. Her regerer den gådefulde Viola, som omgives af rygter om overnaturlige kræfter og skjulte sandheder. I den ulidelige sommerhede vokser begær, magtkampe og hemmeligheder side om side med sygdom og frygt.
Elskende er en intens og stemningsmættet roman om kvinder, krop, magt og længsel – en stærk skæbnefortælling, der bliver siddende længe efter sidste side.
Min historie kommer ikke til at give mening. Uanset hvordan jeg anstrenger min erindring, glider noget mig af hænde, og andet kan jeg ikke få placeret. Jeg kan genkalde mig billeder uden sammenhæng: sort røg, en hests svedige flanker, høstmånen.
Elskende, s. 7