
Om dette arrangement
Astronaut for en dag - event
Til “Astronaut for en dag” skal vi træne, klæde os, se, føle, opleve og lære en masse om hvordan det er at være astronaut og rejse i rummet.
Vi starter dagen med at få besøg af astronom og astrofysiker Mads Jørgensen, der vil fortælle os om, hvad der skal til for at tage “En Rejse Til Mars”.
Derefter skal vi træne som en astronaut og lave vores egen astronautdragt.
Når vi er ved at være udlærte astronauter, skal vi tage billeder af os selv på Mars, på VR-rejse i rummet, og så skal vi lave vores helt egne raketter for at se, hvor præcist, vi kan affyre dem, og hvor langt de kan flyve.
Vi slutter dagen af med at alle astronautaspiranter får et diplom for at have gennemført dagen.
Deltagerne skal selv medbringe madpakke ellers kan der købes mad i Bispens Café.
Alder: 8-12 år