
Om dette arrangement
Fra Grundtvig til Kim Larsen - en musikalsk tidsrejse
Vi har en stærk tradition for fællessang i Danmark. Danske digtere og komponister har beriget os med mange sange, som vi holder af.
Sangene genfortæller Danmarkshistorien på en poetisk måde, og minder os om glæden ved årstidernes skiften og vækker store og varme følelser til live. Hvad var julen uden julesange - og hvad var en landskamp uden nationalsangen?
Birgitte Hansen fortæller om de begivenheder, der knytter sig til sangene, om digterne og komponisterne, og vi synger efter Højskolesangbogen med Birgitte ved klaveret. Til mange af sangene knytter der sig spændende fortællinger, anekdoter eller markante begivenheder i Danmarkshistorien.
Programmet varer ca. 2 x 45 min. - og der er kaffe og kage i pausen.
Aftenen arrangeres af Kulturhuset Bispen i samarbejde med Sprogforeningen & Grænseforeningen.