Haderslev Bibliotekerne har en materialebestand på godt 200.000 enheder og et årligt udlån på ca. 550.000 enheder. Heraf tegner bøgerne sig for de godt 430.000, mens der lånes ca. 40.000 film og ca. 38.000 cd’er ud årligt. Udover de aktiviteter, der er beskrevet på hjemmesiden, er Haderslev Bibliotekerne bl.a. involveret i Museum Sønderjyllands Bogsamling.

Biblioteket servicerer desuden Det Blå Gymnasium, Haderslev Katedralskole og folkeskoler med rundvisninger, biblioteksintroduktion og hjælp til opgaver.
Der er mange i kommunen, der får gavn af biblioteket, selv om de ikke er "kunder" i selve butikken: således får ældre bragt bøger til døren via "Biblioteket Kommer"-ordningen, dagplejebørn får besøg af bogbussen og børnehaver får depoter ud hver 2. måned. Haderslev Arrest får bøger bragt ud hver 14. dag.

Flere tal om folkebibliotekerne, herunder Haderslev Bibliotekerne, kan findes via dette link:

 

Biblioteksstatistik

Danmarks Statistik - Gå til forsiden

 

Haderslev Bibliotekerne - Bispebroen 3 - 6100 Haderslev - Tlf. 74 34 77 77 - biblioteket@haderslev.dk