
Børnenes Danmarks Indsamling - vi går sammen
DR Børn og en række samarbejdspartnere, heriblandt Danmarks Biblioteker, engagerer landets børn og unge i den gode sags tjeneste.
Novo Nordisk Fonden donerer 20 kr. til Danmarks Indsamling for hver gået kilometer, der registreres på dr.dk/vigårsammen
Fra d. 9. januar til d. 4. februar har skoler, børnehaver og Haderslev Bibliotekerne mulighed for at engagere byens børn i at gå ture sammen. Hver gang et barn har gået en kilometer, donerer Novo Nordisk Fonden 20 kroner til Danmarks Indsamling. Lørdag d. 4. februar afsløres det i Danmarks Indsamling-showet på DR1, hvor mange kilometer børnene samlet har gået for Syrien.
Børnenes Danmarks Indsamling giver alle Danmarks børn mulighed for at bidrage til den årlige Danmarks Indsamling. Det skal nemlig ikke kun være de voksne, der får glæden af at samle ind til et godt formål. Børnene i Danmark kan også gøre en forskel for andre. Derfor opfordrer DR Lær, Ramasjang og Ultra, FDF, Dansk Skole Idræt og landets biblioteker de yngste danskere til at samle ind til Børnenes Danmarks Indsamling 2023.
Der er altså masser af muligheder for at gå korte og lange ture, der både spreder glæde herhjemme, og samtidig gør en verden til forskel for de udsatte børn i Syrien.
Registrer kilometerne:
Hver en kilometer tæller! Klik ind på www.dr.dk/vigårsammen og registrer det antal kilometer, som dit barn/dine børn har gået.
Fakta:
Læs mere på: www.dr.dk/vigårsammen
Følg med på facebook live fra mandag den 9. januar. Haderslev Bibliotekernes facebookside
Danmarks Indsamling 2023
Danmarks Indsamling er et samarbejde mellem DR og 12 danske organisationer. Læs mere om Danmarks Indsamling 2023 på www.danmarksindsamling.dk
Om Danmarks Indsamling-projektet i Syrien:
Novo Nordisk Fondens donation går til et Danmarks Indsamlings-projekt i Syrien. Projektet administreres af Røde Kors og bidrager aktivt til FN’s Verdensmål. Røde Kors støtter krigsramte børn og unge i Syrien med at genopbygge deres mentale og fysiske sundhed samt styrke deres evne til at skabe sig en bedre fremtid.