Danmarks klogeste 6. klasse!

Af jome
19.05.21
I dag blev finalen i Smart Parat Svar afviklet med 9 deltagende hold fra landets regioner, og her var Haderslev repræsenteret med Team Stressbold fra Fællesskolen Hammelev-Sct. Severin. Team Stressbold viste, at de har givet den gas, når det kommer til at læse og suge viden til sig og strøg ind på 1. pladsen i konkurrencen om at blive Danmarks klogeste 6. klasse. Sammen med titlen som Danmarks klogeste 6. klasse 2021 følger 10.000 kr. til klassen samt en masse bogpræmier og spil. Et stort tillykke herfra til Team Stressbold! Sejren er mere end velfortjent og vi håber, at det ikke bliver sidste gang, at vi kan prale med at have Danmarks klogeste 6. klasse !