Listefunktionerne ændres

Af sola
16.04.20
I forbindelse med en opgradering af hjemmesiden samles alle dine lister i en huskeliste med navnet "Min liste" plus listen "Mine gemte søgninger". Du skal være logget på hjemmesiden for at se og bruge listefunktionerne.

Fremover vil det være muligt at bruge listerne på tværs af platforme. Således vil man kunne benytte den nye listefunktionalitet i både app og hjemmeside.


Listerne ”Materialer jeg har bedømt” og "Forfattere jeg følger" forsvinder helt.

Funktionen ratings – hvor du ved hver titel har haft mulighed for at tildele bøgerne stjerner – bortfalder.
Hvis du har anvendt denne funktion til at danne listen ”Materialer jeg har bedømt”, skal du være opmærksom på, at denne liste helt forsvinder, og ikke vil blive en del af din huskeliste fremover.

Ligeledes forsvinder listen "Forfattere jeg følger", og den vil heller ikke blive en integreret del af din nye huskeliste.
"Bøger jeg har læst" bliver integreret i din huskeliste 'Min liste'.
"Søgninger jeg følger" vil derimod blive bibeholdt som en særskilt liste som "Mine gemte søgninger".

"Mit personlige bibliotek" vil derefter være ændret til dine to lister med de nye navne "Min liste" og "Mine gemte søgninger" 

Du vil ikke længere have mulighed for at omdøbe, ændre rækkefølge på eller at skrive noter til din liste. Desuden vil det ikke være muligt at dele lister med andre - herunder at gøre listen offentlig - eller at dele lister på Facebook.