Forlagets beskrivelse af: Jagtmark af Helene Tursten

Første bog i ny kriminalserie af Helene Tursten.

Embla Nyström er 28 år, bor i Gøteborg og er kriminalinspektør. Når ikke hun arbejder, har hun fuld fokus på sin boksetræning - en interesse, hun deler med sin morbror Nisse. Hvert efterår holder hun fri og deltager sammen med Nisse i den traditionsrige elgjagt i skovene omkring Dalsland, men årets jagt bliver på ingen måde, som medlemmerne af jagtselskabet havde forestillet sig, for mystiske hændelser præger jagten, og pludselig forsvinder to af jægerne i skoven. Da den ene bliver fundet død, må Embla indse, at ferien er slut. Sammen med sine kolleger i den mobile enhed af kriminalpolitiet indleder hun en nervepirrende jagt på en morder.