Sprogkuffert - leg med sprog

Har dit barn brug for ekstra indsats med at lære at tale, har vi et stort udvalg af sprogkufferter til børn i alderen 1 til ca. 6 år.

Hvis dit barn har behov for en ekstra indsats ved sprogindlæring, så kan I sammen få glæde af at låne bibliotekets sprogkufferter. Der findes kufferter for de 1-3 årige og de 3-6 årige. Aldersangivelsen er naturligvis kun vejledende. Kufferten skal altid bruges sammen med en voksen.

En sprogkuffert indeholder forskellige materialer, der stimulerer alle barnets sanser (f.eks. bøger, spil og legetøj). Hver kuffert har sit emne (vilde dyr, ABC, følelser, hjemme m.m.) I hver kuffert er der anvisninger på hvordan, du kan bruge kufferten sammen med barnet.

Dagplejere, institutioner, støttepædagoger og talepædagoger kan også låne en sprogkuffert.

Vi håber, at sprogkufferterne vil give børn og voksne lyst til at lege med sproget sammen.

Du kan se hvilke sprogkufferter vi har, og reservere dem du har lyst til at låne.

FOR AT SIKRE AT KUFFERTERNE ER INTAKTE NÅR DE LÅNES UD, ER KUFFERTERNE KUN TIL BRUG HJEMME - IKKE TIL LEG PÅ BIBLIOTEKET!

Regler for lån af sprogkufferter

  • Lånetiden er 30 dage.
  • Sprogkufferter lånes kun ud til voksne.
  • Før du afleverer en sprogkuffert, bør du tjekke om alle dele er i kufferten.
  • Når vi har fået kufferten retur, kontrollerer vi om indholdet er komplet. Hvis der mangler dele af indholdet, vil vi kontakte dig.