Børneinstitutioner

Besøg os på biblioteket eller få bøger bragt til døren

Vi tilbyder kommunens børneinstitutioner, at I med ca. 8 ugers interval kan få bragt bøger og andre materialer ud til jeres institution.

Depotet sammensættes ud fra jeres behov og ønsker.

Bøgerne kan bruges af børn og personale i institutionen, men kan - i modsætning til børnehavebibliotekernes bøger – ikke lånes med hjem.

Kontakt dit lokale børnebibliotek i Gram, Haderslev eller Vojens for at aftale nærmere.

I er selvfølgelig også velkomne til at besøge børnebiblioteket med en gruppe børn. Ring gerne og aftal et besøg.

Det er også muligt at aftale oplæsning for børnene, spise madpakker eller udstille institutionens projekter på biblioteket.

For institutioner gælder der særlige lempelige lånevilkår.